Bredbåndspuljen bidrager til, at der er adgang til hurtigt bredbånd i hele landet. I år har i alt 93 projekter fået tilsagn om tilskud fra puljens almindelige ordning. Blandt disse er projekter på Avernakø, Drejø og Langeland.
”Sjælland, Syddanmark eller Vendsyssel. Uanset, hvor vi bor, har vi brug for hurtigt internet. Det er simpelthen en forudsætning for, at vi som samfund kan få mest muligt ud af digitaliseringen. Jeg er derfor glad for, at endnu flere danskere på fx Avernakø, Drejø og Langeland nu kan se frem til at kunne navigere hurtigere og mere effektivt online”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Bredbåndspuljen er målrettet de adresser, der har sværest ved at få bredbånd på kommercielle vilkår.
Næsten 90 pct. af de adresser, der får tilskud, ligger i landzone
Fra årets bredbåndspulje uddeles 53,6 mio. kr. til 93 projekter, der omfatter i alt 1.135 adresser, hvoraf 1.021 ligger i landzone. Det gennemsnitlige tilskud pr. adresse er på ca. 47.200 kr. Det er højere end de tidligere år, hvilket er forventeligt, fordi adresserne ligger mere spredt og er blandt de allersværeste at nå.
Geografisk er der flest projekter (36) fra Region Midtjylland, som bliver tilgodeset med tilsagn – efterfulgt af Region Syddanmark (22). Det er dog i Region Syddanmark, at der er flest adresser, der får tilskud – 457 adresser, hvilket svarer til 40%. Blandt disse 457 adresser er 126 beliggende i Langelands Kommune, hvilket gør Langeland til den kommune med flest adresser, der får tilsagn om tilskud.
|
Region |
Antal adresser |
Samlet tilskud |
Tilskud pr. adresse |
|
Region Hovedstaden |
281 |
11.913.428,00 |
42.396,54 |
|
Region Midtjylland |
241 |
9.831.534,00 |
40.794,75 |
|
Region Nordjylland |
44 |
1.848.088,00 |
42.002,00 |
|
Region Sjælland |
112 |
6.603.718,00 |
58.961,77 |
|
Region Syddanmark |
457 |
23.436.562,73 |
51.283,51 |
|
I alt |
1.135 |
53.633.330,73 |
47.254,04 |
Fakta om Bredbåndspuljen
|
Læs mere om bredbåndspuljen her.
Yderligere oplysninger
Presserådgiver Camilla Severin Madsen på csm@digmin.dk eller 22 46 64 70
