Digitaliserings- og ligestillingsministeren får særlig rådgiver

Publiceret 26-02-2024

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ansat Annemette Moesgaard som særlig rådgiver for digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre med virkning fra den 1. marts 2024.

Annemette Moesgaard vil sammen med kollegerne i ministeriet bidrage til rådgivning og sparring om politikudvikling og om ministerens kommunikation om initiativer, resultater og ambitioner på ministeriets ressortområder.

Annemette Moesgaard har de seneste år drevet egen rådgivningsvirksomhed, Moesgaard Consult. Annemette har en baggrund som bl.a. koncerndirektør for koncernkommunikation i ATP og som kommunikationsdirektør i Georg Jensen.

Annemette Moesgaard er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996.

Yderligere oplysninger

Pressechef Poul Aarøe Pedersen, poa@digmin.dk, 29 32 98 47