Ministersekretariatet har ansvaret for betjening af ministeren og departementschefen og er bindeled til resten af departementet. Ministersekretariatet prioriterer og kvalitetssikrer sager til departementschefen og ministeren, og varetager koordineringen af de faste regeringsudvalg (Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg). Ministersekretariatet står desuden for kontakten til Folketinget og gennemførelse af ministeriets lovforslag.
Presse og Kommunikation er placeret i Ministersekretariatet og står for ministeriets pressebetjening. Enheden er også tovholder på de fleste af ministeriets egne kommunikationskanaler, som blandt andet er hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier.
Presse- og kommunikationschef Poul Aarøe Pedersen, mobil 29 32 98 47, poa@digmin.dk