1.       Indledning og formål

Digitaliseringsministeriets whistleblowerpolitik gælder for den whistleblowerordning, der er etableret i Digitaliseringsministeriets departement i henhold til whistleblowerloven (lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere). Politikken beskriver rammerne for ordningen, herunder hvordan indberetninger til ordningen behandles.

Whistleblowerindberetninger behandles af få udvalgte medarbejdere, som er ansvarlige for at modtage og håndtere indberetninger til ordningen.

Formålet med whistleblowerordningen er at øge muligheden for, at departementets nuværende og tidligere ansatte samt andre, der er omfattet af ordningen, herunder samarbejdspartnere, trygt kan indberette om overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold i Digitaliseringsministeriet til en upartisk whistleblowerenhed uden frygt for negative konsekvenser som følge af indberetningen. Målet er at opdage og tage hånd om eventuelle forhold, som departementet ikke får kendskab til via andre kanaler.

For medarbejderne er whistleblowerordningen et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen, som også omfatter kommunikation om eventuelle fejl og utilfredsstillende forhold. Derudover er ordningen et supplement til muligheden for at henvende sig til nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten, ligesom den er et supplement til samarbejdspartneres mulighed for at henvende sig til deres almindelige kontakt i ministeriet og/eller dennes leder.

Ordningen begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gældende regler herom.

2.       Hvem kan indberette til whistleblowerordningen

Ordningen kan benyttes af personer, der foretager indberetning af oplysninger om overtrædelser, som den pågældende er kommet i besiddelse af i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter. Følgende personkreds kan foretage indberetning til ministeriets whistleblowerordning:

• Arbejdstagere i departementet, herunder CPR-Administrationen og Digital taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor. Det omfatter både fuldtids- og deltidsansatte fuldmægtige, konsulenter og chefer, administrativt personale, IT-medarbejdere, studentermedhjælpere, tidsbegrænsede projektansatte, vikarer og indlånte medarbejdere.
• Lønnede og ulønnede praktikanter.
• Tidligere arbejdstagere, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for ministeriet.
• Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger, som er erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før-kontraktuelle forhandlinger. Denne persongruppe omfatter både personer, som på et senere tidspunkt ansættes af ministeriet, og personer, som ikke opnår ansættelse.
• Samarbejdspartnere og ansatte hos samarbejdspartnere, som ministeriet har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, herunder selvstændige erhvervsdrivende eller leverandører. Det omfatter også personer, som arbejder for departementet under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører (fx i forbindelse med levering af kantinedrift).

Personer, som ikke er omfattet af ovennævnte personkreds, kan ikke indberette via Digitaliseringsministeriets whistleblowerordning, og sådanne indberetninger vil som udgangspunkt blive afvist. Personer, der ikke kan indberette via whistleblowerordningen, kan anvende de sædvanlige kommunikationsveje.

3.       Hvad kan indberettes via ordningen?

Digitaliseringsministeriets whistleblowerordning kan anvendes til at indberette om forhold vedrørende Digitaliseringsministeriets departement, herunder CPR-Administrationen og Digital taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor, som vedrører overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, uanset om forholdet har fundet sted før eller efter whistleblowerlovens ikrafttræden.

Der kan indberettes om følgende:

• Overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af whistleblowerdirektivet, fx beskyttelse af privatlivets fred og netværks- og informationssystemers sikkerhed.
• Alvorlige lovovertrædelser. Omfatter alvorlige overtrædelser af straffeloven, særlovgivning eller anden lovgivning, fx hacking, tyveri, dokumentfalsk, underslæb, bedrageri, herunder databedrageri, bestikkelse, aflytning, optagelse af samtaler mellem andre, tilsidesættelse af tavshedspligt eller lovbestemt handlepligt, grove og gentagne overtrædelser af forvaltningsloven og offentlighedsloven mv. Også overtrædelse af de dele af EU-retten, der ikke er omfattet af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde, er omfattet.
• Øvrige alvorlige forhold. Omfatter bl.a. grove eller gentagne overtrædelser af arbejdspladsens interne retningslinjer om fx tjenesterejser, gaver eller regnskabsaflæggelse. Det vil også kunne omfatte oplysninger om tilsidesættelse af faglige standarder, der fx vil kunne medføre en risiko for personers sikkerhed og sundhed, alvorlige fejl og alvorlige uregelmæssigheder forbundet med it-drift eller it-systemstyring og særlige tilfælde, hvor mindre samarbejdsvanskeligheder indebærer store risici, og dermed udgør et alvorligt forhold. Seksuel chikane eller grov chikane vil også være omfattet.

En lovovertrædelse eller et øvrigt forhold vil som udgangspunkt være alvorligt, hvis det er i offentlighedens interesse at få forholdet frem i lyset. Overtrædelser af bagatelagtig karakter og overtrædelser af interne retningslinjer om fx sygefravær eller rygning er ikke omfattet. Oplysninger om eget ansættelsesforhold er normalt heller ikke omfattet, medmindre der er tale om seksuel chikane eller grov chikane.

Der kan indberettes om enhver oplysning, herunder rimelig mistanke, om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted, eller som med stor sandsynlighed vil finde sted i Digitaliseringsministeriets departement, og som whistlebloweren er kommet i besiddelse af som led i en arbejdsrelateret aktivitet. Der kan også indberettes om forsøg på at skjule sådanne overtrædelser.

Man må ikke indberette bevidst urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der er indgivet i ond tro, vil efter omstændighederne kunne føre til negative ansættelsesretlige reaktioner eller medføre kontraktretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningerne. Der vil også i visse kvalificerede tilfælde kunne være grundlag for politianmeldelse, fx hvis en person indgiver urigtige oplysninger med forsæt til, at en uskyldig bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsforfølgelse.

Digitaliseringsministeriet er ikke forpligtet til at gå videre med en henvendelse om oplysninger, som falder uden for whistleblowerordningens anvendelsesområde. En sådan henvendelse vil derfor normalt blive afvist, og whistlebloweren vil heller ikke være beskyttet af whistleblowerloven.

Oplysninger om forhold, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen, skal indberettes via de sædvanglige kommunikationsveje, fx nærmeste leder, HR, arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten.

I Justitsministeriets vejledning for whistleblowere er det uddybet, hvad man kan indberette om, og hvilke oplysninger der ikke er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde.

4.       Hvordan sendes indberetningen?

Indberetning til departementets whistleblowerordning skal ske skriftligt via en digital whisleblowerportal, Statens Whistleblowersystem. Portalen kan tilgås via link på Digitaliseringsministeriets hjemmeside eller ved at indtaste følgende webadresse i en browser: https://DIGMIN-DEP.sit-wb.dk.

Indberetninger indleveret via andre kanaler er ikke omfattet af ordningen.

Det er vigtigt, at whistleblower orienterer sig nærmere i punkterne nedefor om, hvordan en indberetning behandles, og hvordan kommunikation om indberetninger foregår.

5.       Hvad bør fremgå af indberetningen?

Af hensyn til muligheden for at kunne undersøge en indberetning nærmere, er det vigtigt, at whistlebloweren belyser sagen bedst muligt. Det er således ikke muligt at foretage en nærmere undersøgelse, hvis en indberetning er uspecificeret eller alene indeholder meget brede beskyldninger uden nærmere præcisering.

Derfor er det vigtigt, at whistlebloweren så vidt muligt oplyser følgende:

• Whistleblowerens tilhørsforhold til myndigheden.
• Hvad er konkret observeret?
• Hvordan har forholdet fundet sted?
• Hvordan har whistlebloweren opnået kendskab til oplysningerne?
• Hvilke personer eller enheder vil kunne vide mere om forholdet?
• Hvilke personer eller enheder er involveret i forholdet?
• Findes der dokumenter, der støtter indberetningen?
• Har whistlebloweren tidligere rettet henvendelse til andre om forholdet?

Åbenbart grundløse indberetninger vil ikke blive undersøgt nærmere.

6.       Hvordan behandler ministeriet indberetningen?

Indberetninger til Digitaliseringsministeriets whistleblowerenhed behandles af ministeriets whistleblowerenhed, der består af fire autoriserede medarbejdere, heraf tre medarbejdere fra Organisationsudvikling og Jura og en medarbejder fra Administration og Økonomi.

Whistleblowerenheden skal forholde sig objektivt og sagligt ved behandlingen af de modtagne indberetninger, uanset hvilke personer de indberettede oplysninger omhandler. Whistleblowerenheden kan ikke modtage instruktion om, hvordan enheden skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger, men der er fastsat generelle, interne retningslinjer for whistleblowerenhedens sagsbehandling.

Kun de autoriserede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden kan tilgå en indberetning. Sagsbehandlerne i whistleblowerenheden har en særlig tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i indberetningen. Denne tavshedspligt gælder også for personer, som whistleblowerenheden inddrager i undersøgelsen af indberetningen. Sagsbehandlerne i whistleblowerenheden skal endvidere sikre, at forvaltningslovens regler og ulovbestemte principper om habilitet overholdes ved behandlingen af de enkelte indberetninger.

Når whistleblowerenheden modtager en indberetning, vurderer enheden hurtigst muligt, om indberetningen er omfattet af ordningen. Hvis indberetningen falder uden for ordningens anvendelsesområde, vil whistlebloweren blive orienteret herom og vejledt om, hvor vedkommende eventuelt i stedet kan henvende sig.

Whistleblowerenhedens opfølgning på en indberetning skal afdække rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen. Hvis der er grundlag for at gå videre med en indberetning, iværksætter whistleblowerenheden derfor en nærmere undersøgelse af forholdet, med henblik på at imødegå den indberettede overtrædelse. Hvordan den enkelte henvendelse bedst håndteres, afhænger af indberetningens indhold og karakter.

Whistleblowerenheden afrapporterer resultatet af de foretagne undersøgelser til ledelsen i Digitaliseringsministeriets departement. Afrapporteringen kan ledsages af en indstilling til ledelsen om en reaktion. Beslutning om eventuelle reaktioner, herunder ansættelsesretlige eller kontraktretlige konsekvenser eller indgivelse af politianmeldelse, træffes af ledelsen.

7.       Anonymitet

En indberetning til whistleblowerportalen er anonym, medmindre whistlebloweren selv oplyser sin identitet eller kontaktoplysninger.

Hvis whistlebloweren vil være anonym, skal han eller hun være opmærksom på ikke at oplyse sit navn, adresse, telefonnummer eller andre personhenførbare oplysninger – heller ikke i eventuelle vedhæftede dokumenter el. lign.

Hvis whistlebloweren vil være sikker på, at identiteten ikke kan spores ved de tekniske spor, der efterlades på internettet, anbefaler vi desuden at indtaste web-adressen til den digitale whistleblowerportal i en blank browser i stedet for at bruge linket. Vi anbefaler også at undlades at anvende en computer, der er på en myndigheds netværk.

Opmærksomheden henledes på, at undersøgelser på baggrund af anonyme henvendelser kan give anledning til vanskeligheder i praksis. Det kan indebære, at en indberetning om ulovligheder mv. i en myndighed må henlægges, uden at det er muligt at undersøge sagen til bunds.

Whistleblowerens identitet (hvis den er oplyst) er beskyttet af den særlige tavshedspligt, der gælder for sagsbehandlere i whistleblowerenheden og for personer, der af enheden inddrages i undersøgelsen af indberetningen, se nærmere afsnit 9.

8.       Kontakt med whistlebloweren

Hvis whistleblowerenheden har behov for at stille opklarende spørgsmål for at kunne oplyse sagen tilstrækkeligt til, at den kan behandles, kontaktes whistlebloweren. Kommunikation med whistlebloweren sker via den digitale whistleblowerportal, der understøtter tovejskommunikation mellem whistleblower og whistleblowerenheden.

Det er derfor vigtigt, at whistlebloweren gemmer koden, som automatisk genereres af systemet ved indberetningen, og husker at logge på systemet for at tjekke op på eventuel kommunikation med whistleblowerenheden.

Whistleblowerenheden giver whistlebloweren:

• en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen inden for syv dage,
• oplysning om den forventede sagsbehandlingstid,
• orientering om behandling af personoplysninger,
• hvis indberetningen ikke er omfattet af ordningen, vejledning herom samt oplysning om, hvortil henvendelsen eventuelt kan rettes,
• hvis indberetningen er omfattet af ordningen, feedback hurtigst muligt og som udgangspunkt ikke senere end tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen af indberetningen.

Ved feedback forstås en meddelelse, der så vidt muligt indeholder oplysninger om tiltag, som er truffet, eller som påtænkes truffet af Digitaliseringsministeriet. Underretningen skal ske under iagttagelse af regler om tavshedspligt. Det betyder, at forpligtelsen til at give feedback efter omstændighederne kan opfyldes med orientering om, hvilken form for opfølgning på indberetningen, der er foretaget, fx at der er iværksat en intern undersøgelse.

Hvis det ikke er muligt at give feedback inden for fristen på tre måneder, underretter enheden whistlebloweren herom, og om eventuel yderligere feedback kan forventes.

9.       Rettigheder for whistlebloweren

En whistleblower vil ikke kunne ifalde ansvar for at tilegne sig de oplysninger, der indberettes om, medmindre den måde, oplysningerne er tilegnet på, er strafbar. Det kan eksempelvis være, hvis oplysningerne er skaffet ved indbrud, tvang, trusler, hacking, ulovlig optagelse, aflytning af andre eller lignende. Whistlebloweren må derfor fx ikke skaffe sig adgang til oplysninger ved at bryde ind i lokaler eller lignende, idet indbrud i sig selv er strafbart.

En whistleblower, der i god tro indberetter oplysninger til en whistleblowerordning, vil ikke kunne ifalde ansvar for at bryde en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med de oplysninger, han eller hun indberetter om, hvis whistlebloweren med rimelig grund troede, at indberetningen afslørede et forhold, som nævnt under ”Hvad kan indberettes via ordningen?”.

Whistlebloweren er i medfør af whistleblowerloven beskyttet mod repressalier, hvis whistlebloweren har indberettet under ordningen. Ved repressalier forstås enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge som reaktion på en intern eller ekstern indberetning eller offentliggørelse, som forårsager eller kan forårsage whistlebloweren skade. Det kan eksempelvis være suspension, afskedigelse, degradering, mv.

Beskyttelsen gælder kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

• Personen, der foretager indberetningen, tilhører den personkreds, der er omfattet whistleblowerlovens beskyttelse (se punkt 2).
• Whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen.
• De indberettede oplysninger henhører under whistleblowerlovens anvendelsesområde (se punkt 3).

Oplysninger om overtrædelser, som allerede er kendt for offentligheden, og oplysninger om overtrædelser, som er åbenbart grundløse, herunder ubegrundede rygter og sladder, er ikke omfattet af lovens beskyttelse.

Hvis en whistleblower foretager en indberetning i ond tro og velvidende, at de indberettede oplysninger ikke er korrekte, er whistlebloweren ikke beskyttet mod repressalier. En whistleblower kan endvidere efter omstændighederne straffes med bøde, hvis den pågældende bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger.

Beskyttelsen omfatter, ud over whistlebloweren selv, også følgende personer:

• Formidlere, dvs. fysiske personer, der bistår whistleblowere med indberetningsprocessen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og hvis bistand bør være fortrolig.
• Tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og som risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng (eksempelvis en kollega).
• Virksomheder og myndigheder, som whistlebloweren ejer eller arbejder for eller på anden måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng (eksempelvis en virksomhed, som whistlebloweren ejer).

Oplysninger om whistleblowerens identitet eller andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, må ikke uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke videregives til andre end sagsbehandlerne i whistleblowerenheden.

Oplysninger om whistleblowerens identitet må dog uden whistleblowerens samtykke videregives til andre offentlige myndigheder, hvis videregivelse sker for at imødegå overtrædelser (eksempelvis en kriminel handling, der ikke har fundet sted endnu), eller med henblik på at sikre berørte personers ret til forsvar. Hvis whistleblowerens identitet videregives uden samtykke, vil whistlebloweren blive orienteret herom, herunder modtage en begrundelse for videregivelsen, medmindre underretningen vil bringe relaterede undersøgelser eller retssager i fare.

Whistleblowerens identitet kan tillige videregives ved en eventuel retssag vedrørende det indberettede forhold.

Andre oplysninger fra indberetningen, som hverken direkte eller indirekte afslører whistleblowerens identitet, må videregives til personer uden for whistleblowerenheden som led i en opfølgning på en indberetning eller for at imødegå en potentiel overtrædelse af de forhold, der fremgår af punkt 3. Det kan dreje sig om videregivelse til de eventuelt berørte personer, ledelsen i departementet, HR, Administration og Økonomi mv. Eksempelvis kan det være nødvendigt for at afklare, om en hændelse har fundet sted, eller i forbindelse med rådgivning om, hvordan en situation bør håndteres. 

Indberetninger, der er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde, er ikke undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven.

Whistleblowerloven indeholder regler om godtgørelse til whistleblowere, der bliver udsat for repressalier som følge af en indberetning eller hindret eller forsøgt hindret i at foretage indberetning.

Whistlebloweren kan ifølge whistleblowerloven ikke gyldigt give afkald på de rettigheder, som tilkommer whistlebloweren iht. whistleblowerloven.

10.    Rettigheder for den berørte person

Den berørte person er navnlig den person, som whistleblowerens indberetning eller offentliggørelse handler om, men kan også være en person med tilknytning til den berørte person (fx en ægtefælle).

Når en foreløbig undersøgelse har fundet sted, kan den berørte person efter en konkret vurdering blive underrettet om indberetningen og involveret i sagsbehandlingen. Den berørte har dog ikke ret til at blive gjort bekendt med whistleblowerens identitet eller oplysninger, som kan identificere whistlebloweren. Det gælder, uanset om den berørte person kan anses for part i sagen.

Den berørte person har i henhold til whistleblowerloven ret til fortrolighed om sin identitet under sagsbehandlingen og ret til et effektivt forsvar. Disse rettigheder kan ikke fraviges ved aftale til skade for den berørte person.

I medfør af den særlige tavshedspligt i lovens § 25 skal offentlige arbejdspladser ikke opfylde oplysningspligten over for den berørte person eller andre personer nævnt i indberetninger, som falder inden for ordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d.

Digitaliseringsministeriet iagttager i øvrigt den berørte persons rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, herunder fx retten til indsigt, sletning eller berigtigelse af oplysninger.

Berørte personer har ret til at anmode om at få berigtiget urigtige personoplysninger i anmeldelsen. Den berørte person kan desuden under hensyntagen til formålene med behandlingen have ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger. Anmodninger om berigtigelse skal rettes til whistleblowerenheden. Hvis en anmodning om berigtigelse ikke kan imødekommes, vil oplysningerne på sagen blive suppleret med en tilføjelse, hvori den berørte persons bemærkninger gengives.

11.    Datasikkerhed og dataopbevaring

Alle indberetninger vil blive opbevaret forsvarligt i den digitale whistleblowerportal, Statens Whistleblowersystem, samt i Digitaliseringsministeriets ESDH-system, og det vil kun være muligt for autoriserede medarbejdere i whistleblowerenheden at tilgå oplysningerne.

En indberetning, der falder uden for whistleblowerordningens formål vil blive afvist og afsluttet i den digitale whistleblowerportal samt i ESDH-systemet.

Indberetninger, som indeholder klassificerede oplysninger, slettes fra den digitale whistleblowerportal.

Indberetninger slettes som udgangspunkt i den digitale whistleblowerportal 90 dage efter, at indberetningen er modtaget, medmindre whistleblowerenheden har en legitim grund til fortsat opbevaring, fx hvis sagsbehandlingen ikke er afsluttet.

Indberetninger vil blive registreret i Digitaliseringsministeriets ESDH-system, hvor sagsbehandling af indberetningerne vil finde sted. Indberetninger opbevares så længe, det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der følger af dansk lovgivning. 

Digitaliseringsministeriet behandler alle oplysninger, som indberettes via ordningen, herunder oplysninger om personer, der indberettes om via ordningen, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Der er lavet tekniske adgangsbegrænsninger i Digitaliseringsministeriets ESDH-system, der sikrer, at kun de autoriserede personer, som har et nødvendigt formål, har adgang til indberetningerne. Digitaliseringsministeriets databehandlere, der bistår med drift og administration af vores IT-systemer, vil også have teknisk adgang.

Når formålet med opbevaringen i ESDH-systemet ikke længere er til stede, vil sagen efter omstændighederne blive overført til arkiv i henhold til regler i arkivlovgivningen. Hvis det vurderes nødvendigt, vil vi i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet.

Hvis der foretages anmeldelse til politiet eller en anden myndighed, afsluttes indberetningen i den digitale whistleblowerportal samt i Digitaliseringsministeriets ESDH-system straks efter afslutning af sagsbehandlingen i ministeriet.

Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den berørte person, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den berørte person, opbevares oplysningerne, hvor der er tale om en ansat, i den ansattes personalemappe.

12.    Offentlighedsordningen

Det følger af whistleblowerloven, at Digitaliseringsministeriet mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om sin virksomhed efter whistleblowerloven. På ministeriets hjemmeside offentliggøres følgende oplysninger:

• Hvor mange indberetninger, der er realitetsbehandlet
• Hvor mange indberetninger, der er afvist eller afsluttet
• Hvor mange indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse

Desuden offentliggøres en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og realitetsbehandlet i perioden.

13.    Den Nationale Whistleblowerordning

Whistleblowere, som er omfattet af ministeriets ordning, kan frit vælge mellem at indberette under Digitaliseringsministeriets ordning eller gennem Den Nationale Whistleblowerordning, som er en generel, ekstern whistleblowerordning i regi af Datatilsynet.

Ifølge whistleblowerloven skal Digitaliseringsministeriet dog opfordre whistleblowere til at indberette via ministeriets ordning i tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.

Den Nationale Whistleblowerordning kan tilgås på adressen https://whistleblower.dk/.

14.    Opdateringer

Denne whistleblowerpolitik er senest opdateret 23. april 2025.